Bornholm er det eneste geografiske område i Danmark hvor man vedvarende over mange år påviser TBE-virus i flåtbestanden. De seneste år er der også påvist TBE i flåtbestanden i Tisvilde Hegn. TBE er ikke påvist i flåter andre steder i Danmark, men sygdomstilfælde de seneste år, tyder på at TBE også forekommer flere steder.
Ved en almindelig ferie på 1-2 uger, er det mindre relevant at lade sig vaccinere mod TBE. Ved jævnlige og længere ophold i risikoområder med vild natur, udenfor større stier, giver det god mening at lade sig vaccinere mod TBE. Det kan eks. være relevant for jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere, skovarbejdere og sommerhusejere.
Formodede områder for TBE-smitte i Danmark i 2020-2023:
- Bornholm (TBE påvist i flåter)
- Tisvilde Hegn (TBE påvist i flåter)
- Hareskoven
- Asserbo
- Lolland-Falster
- Tokkekøb Hegn
- Ravnsholt skov
- Feddet (Faxe/Præstø)
- Stensved
- Allerød
(kilde: SSI)
Læs mære om TBE her:
→ TBE-vaccination