Hvem skal vacciners mod Mpox (abekopper)?

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at vaccination kan tilbydes nære kontakter med moderat eller høj risiko for smitte med det formål at forebygge alvorlig sygdom. Tilbuddet om vaccination gives kun til nære kontakter efter en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering ved en speciallæge i infektionsmedicin.

Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet:

  • Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod hiv.
  • Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inde for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre.
  • Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis inden for de sidste 24 uger.
  • Er en mand, der har sex med mænd, og har haft klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte.

Hvis man hører under denne gruppe, skal man henvises til infektionsmedicinsk afdeling via egen læge.

Find mere information her → Tilbud om vaccination mod Mpox til personer i særlig risiko.

 

 

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt